Gå til hovedindhold

Om skolen

Vi har høje forventninger til alle elever og vi gør i fællesskab en forskel for eleverne. Vi er vi alle en del af et fællesskab, der hviler på tillid og gensidig respekt. Vi har fokus på læring, trivsel og udvikling, og arbejder tæt sammen med forældrene.

Indhold

    Om Ellehøjskolen

    Den 1. august 2020 fusionerede Ellekærskolen og Tovshøjskolen og genopstod som Ellehøjskolen på Ellekærskolens matrikel. Skolen ligger i et ældre moseområde med skøn natur. Skolens distrikt trækker sig fra Bispehaven til Tovshøj og en del af Gellerupparken.
    Se mere om Ellehøjskolens skoledistrikt her

     

    Ellehøjskolens rammer

    Ellehøjskolen med udsigt til masser af grønne områder i Hasle bakker. Der er på skolen gjort meget ud af udearealerne i forhold til det pædagogiske arbejde med leg og bevægelse. Skolen er udstyret med egen idrætshal og gymnastiksal, udendørs atletikområder og flere boldbaner.  

    Indendørs er skolen indrettet i huse med en lang fordelingsgang imellem. Hvert hus bindes sammen af et fællesrum, med klasseværelser i forbindelse deraf. Alle klasseværelser har et Smartboard installeret, og derudover har vi Chromebooks til brug i undervisningen for eleverne fra 2. årgang.

    Ellehøjskolen har to klasser pr. årgang, og I vil opleve at flere af klasserne er små. Da vi arbejder med co-teaching er der to voksne i alle klasser i de allerfleste timer. Dette bruger vi som en styrke til at nå det enkelte barn bedre. 

    Skolen er delt op i fire huse: 

    • Kæret: Indskolingen for 0.- 3. årgang, alm og special & SFO fra 0.-3. årgang 
    • Trunten: Udskolingen 7.-9. årgang 
    • Pytten: Specialklasser 5.-10. årgang 
    • Engen: Mellemtrinnet for 4.- 6. årgang 

    Inden for disse huse er undervisningen organiseret i teams. Det giver nærhed og kendskab til den enkelte elev, og er en stor gevinst i forhold til elevernes læring og udvikling. 

    • Ellehøjskolen har cirka 300 elever fordelt på 20 klasser. Heraf 7 specialklasser 
    • Ellehøjskolen har cirka 90 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, teknisk og administrativt personale, samt ledelse. 

    Ellehøjskolen - Ellehøjmodellen

    Vores undervisning bygger på Nest-principper med særligt fokus på co-teaching. Vi har høje forventninger til alle børn og unge ligesom vi har høje forventninger til medarbejdere og ledelse og vi tror på den gode intention.

    Vi arbejder professionelt og datainformeret, vi omsætter data til viden og derefter til handling. (SLF) Vi har en stærk faglighed, og vi har fokus på fællesskabet betydning for den enkeltes læring, udvikling og trivsel. Vi reflekterer over egen praksis og tilpasser praksis til eleverne

    Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere men vi har også et stærkt samarbejde med blandt andet FU, Get2Sport,  Redbarnet, Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj.

    Ellehøjskolens værdier

    Ellehøjskolen tager afsæt i Aarhus Kommunens værdier: Troværdig – respekt – engagement

    Ellehøjskolens børne- og menneskesyn

    Alle børn gør hvad de kan – det er de voksne som kan og skal ændre adfærd.

    De voksne har ansvaret for relationen

    Alle børn har brug for tydelige rammer og forventninger.

    Alle børn er kompetente og har deres egen måde at lære på.

    Alle har brug for at lykkes.

    Alle brug for at være en del af et fællesskab

    Alle ønsker at opleves som værdifulde

    Sidst opdateret: 28. juli 2020